Golfferie - familieferie - vinterophold!
Det er dejligt at være på Costa del Sol. Og der er rart at være i Hoyo 16, hvor casa 35 ligger. Den skønne tropiske have giver ro i sjælen. Og børnene kan tumle i den store swimmingpool.

Her er mere end 300 solskinstimer om året. Er man til solferie er det ideelt om sommeren, og om vinteren er klimaet som en god dansk sommerdag.
Og så er leveomkostningerne meget billigere end herhjemme!
Med udgangspunkt i vort rækkehus Casa 35 i bebyggelsen Hoyo 16 lige op til de verdenskendte golfbaner, Mijas Golf, har du alle muligheder for at få et godt ophold på Costa del Sol.
Huset er indrettet med air condition i alle opholdsrum, med opvaskemaskine, komfur etc, samt vaskemaskine.

Der er en stor stue og en dejlig veranda ud mod haven - og fra køkkenet er der udgang til en terrasse, så man kan nyde dagens sidste solstråler: I hallen er der gæstetoilet.
I forbindelse med masterbedroom på 1.sal er der også en dejlig terrasse, hvor man kan nyde morgensolen - f.eks. imens man spiser morgemaden.
Der er i alt to soveværelser, så hvis I er to par, kan I lave en økonomisk meget fordelagtig ferie. Hvert badeværelse har eget toilet og badekar. 
Casa 35 ligger i den skønneste have man kan tænke sig - Og i havens to bassiner er der masser af fisk, skildpadder etc.
Men der er ikke kun en have - der er også et stort swimmingpool med poolområde. I sommerhalvåret er der tilknyttet en livredder til swimmingpoolen.

For at få det optimale ud af et ophold i Casa 35 skal du have en bil. Men så går det også nemt - der er fine indkøbsmuligheder blot fem minutters kørsel fra Hoyo 16, og der er en parkeringsplads under urbanisationen, så bilen står godt og sikkert om natten. Gennem vort store kendskab til markedet, er vi nu i stand til at tilbyde dig de absolut bedste priser på en udlejningsbil - i øvrigt ikke kun på Costa del Sol, men også på andre destinationer.
Se mere på denne side - klik her Vil du til stranden kan La Cala anbefales - det tager 10 minutter i bil - La Cala er en meget hyggelig lille by, hvor der også er gode indkøbsmuligheder, restaurationer, barer etc.

For golfspillere ligger Casa 35 centralt - et par minutter til de to baner på Mijas Golf, fem minutter til den fine Santana Golf, 10 minutter til Europas største golfcenter La Cala med 3 18 hullers baner m.m. Tidligere var det meget dyrt at spille golf på Costa del Sol, men der findes nu en række rabatordninger - dem hjælper vi dig gerne med at udnytte! Casa 35 ligger mindre end en halv times kørsel fra Malaga Lufthavn og er let at finde. NYT NYT - NU TRÅDLØS INTERNETADGANG I CASA 35!!! Vi er overbeviste om, at du og din familie/venner vil få nogle dejlige dage i Casa 35 i Hoyo 16. OBS OBS! Sengelinned, håndklæder, viskestykker etc. findes i huset.
Velkommen Janne Holding og Karsten Bønsdorf Ønsker du yderligere oplysninger så ring på + 45 40 38 23 07 (Karsten Bønsdorf) eller send en mail på kabo@casa.35.com

|